Astrid om musiklokalet: For mig er dette sted ret vigtigt, fordi rigtig mange af mine venner holder til der. For mig er 'musik' et sted, hvor man kan lytte til kammerater, der fyrer den af på instrumenterne. Et sted man kan lære nye ting af de dygtigere elever, og hvor man kan drømme! Det lyder måske lidt underligt, men når jeg er derinde og lytter til René og Emils musik, kan jeg bare lægge mig på gulvet og føle musikken svøbe sig om mig og rive mig med til et andet sted. TSE havde ikke været det samme uden 'musik'.
Marcus om 'bænken': Selv om jeg ikke selv har siddet deroppe med en i hånden, kan jeg jo sagtens fortælle, at det er et meget romantisk sted. Det er en lille bænk et stykke inde i skoven, hvorfra man har den smukkeste udsigt. Vejen derover er en hyggelig sti gennem skoven – og den er ikke særlig lang!!!
Astrid om den tørre voldgrav og gyngetræet: En del af det, der engang var slottets voldgrav, er nu helt tørret ud. Her kan alle holde til. Folk ligger på deres tæpper og slikker sol. Andre sidder bare og slapper af, spiller musik og synger sange, imens de sidste måske bare løber rundt på græsset eller tager sig en gyngetur ovre ved træet. Gyngen er noget skæv og halvdelen af træet mangler, da det knækkede af under et voldsomt blæsevejr :)
Marcus om samlingssalen: Samlingssalen bliver mest brugt til fællessamlingerne mandag til fredag formiddag. Her synger vi en sang og hører eventuelle beskeder. Og om fredagen ønsker vi hinanden god weekend. Der er fast projektor, som man nemt kan koble sin bærbare på, og så er der et gammelt godt klaver og mas-ser af plads, hvis man vil hygge med film, musik eller noget helt tredje.
Astrid om træet: 'Træet'! lyder måske lidt kedelig og uinspireret, men jeg mener det udråbstegn. Ja! Jeg taler om et træ, men ikke bare et hvilket som helst træ. Dette træ betyder meget for nogen af os elever. Det står ude i parken, bag slottet, alleryderst til højre. Det ligner en hængepil, men er vist en bøg, hvis grene blev for tunge til at kunne holde sig oppe. Du kan gå rundt om dette træ, ind under hængegrenene, kravle op ad de nederste grene og op i selve træet. Det føles rart og betryggende, når du er oppe i det. Du står bare midt mellem alle grenene, som hænger som et beskyttende tæppe omkring dig, samtidig med at det giver et frit og storslået udsyn til slottet, parken, løveterrassen…det hele! Desuden kan man gå på udforskning i det gamle træ og se alle de hjerter og initialer, der er indgraveret i træets hårde bark.