Tølløse Slots Efterskole
Under top billede

idrÆTSLINJEN

Har du lyst til at hoppe ombord på en superaktiv og idrætsfagligt stærk linje sammen med godt 70 andre unge på præcis din egen alder...


- tage med ud på en rejse med udfordringer, strabadser, og masser af sjov og godt humør
- få forbedret din kondition så det batter på ’tons’ eller spillet bunker af bold på fodbold eller multisport
- blive en del af et stort medrivende fællesskab og få helt særlige oplevelser på de mange idrætsture
- i det hele taget få brugt dig selv på en linje med et meget højt aktivitetsniveau og stort engagement


...så skal du vælge idrætslinjen på Slottet!


Linjen består af 3 specialidrætter, hvor hver
elev vælger en som sit speciale:

 

Multisport:

I multisport dyrker vi en lang række idrætsgrene for eksempel badminton, basketball, hockey og volley. I træningen lægger vi vægt på at opnå gode fysiske, tekniske og taktiske oplevelser. Der skal sved på panden og smil på læberne. Der er gode muligheder for elevmedbestemmelse i valget af idrætsgrene, og ligeså i forhold til indholdet i træningen. Det vigtigste i multisport er lysten og glæden ved bevægelse og sport generelt. Målene for den enkelte time er at udvikle spillet positivt og den enkelte elevs evner, teknisk og taktisk.

 

Fodbold:

På fodboldlinjen får du mulighed for at udvikle dig som fodboldspiller. Du vil blive en del af en trup, som arbejder med  taktisk forståelse og samarbejde. Vi træner teknik og fysik med bold hver gang. Vi spiller kampe mod andre efterskoler og er med i efterskolernes fodboldturnering. Alle som har lyst til at spille fodbold og gerne vil være en del af et hold, er meget velkomne. Fodbold er delt på drenge og piger.

 

Tons:

Styrke, konditionstræning og højt humør

 

Udover de tre specialidrætter har vi fællesidræt med en mængde forskellige aktiviteter, hvor alle er med – ind imellem delt på piger og drenge.

 

På linjen får du i alt 8 lektioner idræt om ugen, og der er særlige linjedage, hvor du kun har idræt.

Tølløse Slots Efterskole - Tølløsevej 97 - 4340 Tølløse - 59 18 61 00 - Skriv til Slottet
Webmaster - Finn Iversen - Skriv til webmaster