Ukendt Kunstner - Den Anden Side  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

STÖJ anmelder Ukendt Kunstner på Elværket

Af: Emil Hansen 

 

 

 

 

Efter de havde vist hvad de kunne med LP’en ”Neonlys” og blev landskendte med debutalbummet ”forbandede ungdom”, er Ukendt Kunstner tilbage med ”Den Anden Side”. Et album der fortæller om deres liv efter succesen i en R&B-lignende stil. 

 

Allerede da vi spiste aftensmad på McDonalds, kunne vi mærke stemningen af en kommende koncert med Ukendt Kunstner. Flere unge mennesker fra nær og fjern havde samlet sig i Holbæk, for at høre Ukendt Kunstners debutkoncert på Elværket.

 

Aldersgrupperingen lå i lejet 14-20 årige, da vi ankom til spillestedet. Der var både hardcore fans, normale fans og en bunke forældre. De hardcore fans var selvfølgelig kommet tidligt, så de kunne stå så tæt på Hans Phillip, rapperen i duoen.

 

Da alle 280 var kommet, dukkede en ukendt (haha) DJ op på scenen. Han justerede lyden, og så blev det stille. Folk ventede spændt, det var en intens stemning. ”Your love is fadin” brølede ud af højtalerne. DJ’en fik alle til at danse med hjælp fra de største hiphop navne lige pt, så som Kanye West, Future, Rihanna og Sivas.

 

VELLYKKET OPVARMNING 

Efter en meget vellykket opvarmning dukkede Jens Ole, produceren i duoen, efterfulgt af en bas og en anden keyboard spiller, op bag sit keyboard og sin macbook, der med æble-logoet centrerede scenen. ”Den Anden Side” startede stille ud og ind kom Hans Phillip. Folk gik amok og alle begyndte mere eller mindre at rappe med på teksterne.

 

Efter ”Den Anden Side”, skruede de op for tempoet med ”Lige Nu” og fortsatte med 4-5 andre sange fra deres nyeste plade. I højre side blev der flere gange lagt op til moshpit, men det blev aldrig alt for voldsomt.

 

Ukendt Kunstner gik videre til LP’en ”Neonlys” og debutalbummet ”Forbandede Ungdom”. Her hoppede de en del rundt i rækkefølgen på sangene, i mens Hans Phillips ikoniske kropsprog gik fra lidt nikken med hovedet, til rykkene i hofterne og til det altid fede ”springløb” han laver under de vildeste øjeblikke. Jens Ole stod, som altid, bag sin macbook og så umådeligt rolig ud.

 

THEY KILLED IT MED ‘STEIN BAGGER’ 

Halvvejs under koncerten kom den rolige ”Langt Væk” på, og Hans Phillip smuttede fra scenen. Efter en 3 minutters pause dukkede han op igen med fornyet energi og fortsatte koncerten.

 

Hans tog flere gange tid til at takke alle dem der var kommet, og roste vores energi. Han takkede også sine plejeforældre, som var kommet for at høre ham spille. Det var tydeligt at se, at han var rørt.

 

Efter en time og 15 minutter kulminerede koncerten med Ukendt Kunstners største sang, ”Stein Bagger”. Hele salen hoppede på bassens præmis og sang med på lyrikken. Vi troede alle det var slut efter sangen, da koncerter ofte slutter med den største sang. Men Hans var ikke færdig, og begyndte at snakke om hvad Stein Bagger betyder. Han lagde selvfølgelig op til ”Overleve” som på en måde er det omvendte af Stein Baggers betydning.

 

På den måde sluttede Ukendt Kunstner koncerten (og albummet) af med ”Overleve”, som jeg personligt også synes er en af de klart bedste sange på deres nyeste plade.

 

Ukendt Kunstner har gjort det igen. Med Jens Oles rolige overblik og Hans Phillips uforglemmelige lyrik og ikoniske kropsprog, får de igen overbevist os om, at de er en af Danmarks bedste musikkere inden for hiphop, og nu R&B. ”Han er smart, han er smart”.

 

5 ud af 5

Tre fløde-Kaj’er og et flygel 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

STÖJ anmelder Michael Learns To Rock på Elværket

Af: Mette Nielsen & Andrea Parslov 

 

 

 

I det dunkelt belyste lokale høres lavmeldte stemmer, og Norah Jones’ stemme runger i højtalerne. Folk har efterhånden forsynet sig med diverse forfriskninger fra baren i enden af rummet og har nu fundet sig til rette på de smalle stolerækker. Kl. er 19.50 og et forventningsfuldt publikum sidder klar, for om ti minutter går det famøse band Michael Learns To Rock på scenen på spillestedet Elværket i Holbæk.

 

Bandet der har solgt mere end 10 millioner plader på verdensplan, blev stiftet i den danske by Århus tilbage i 1988. Bandet bestod dengang af keyboardspiller Jascha Richter, trommeslager Kåre Wanscher, guitarist Mikkel Lentz samt bassist Søren Madsen. Sidenhen er firkløveren blevet til en trio, da Madsen forsøgte at forfølge sin drøm om en solo karriere. Bandet er kendt verden over, og især i Asien fik gruppen deres store gennembrud. Som resultat af deres store succes, kan gruppen i dag prale med at have solgt både guld og platin.

 

Publikum der hovedsageligt består af ”det grå guld” modtager bandet med en velkommende applaus. I de følgende 45 min. underholdes de trofaste fans med den gyldnes trios nyeste bud på romantiske hits fra albummet ”Scandinavia. Heriblandt er sangene ”I’ll wait for you” og ”Hanging on”.

 

Trods tilhørernes overvejende begejstring, skal det dog noteres at der ikke var de største variationer i de opførte sange. Bandet har tydeligvis udvalgt en gennemtrængende stilart der afspejledes i aftenens musik. Vi savnede overraskelsen og noget mere vovet. Efter 5-6 pladderromantiske sange i samme blide tempo, havde fokus en tildens til at koncentrere sig mere om diverse dagdrømmerier. Kedsomheden satte i stigende grad ind efter 20-30 minutter af koncerten.

 

En 30 minutters pause adskilte de to akter. Her vil vi mene at 15 minutter havde været tilstrækkeligt for den ellers modererede menneskemængde der strømmede til baren for opfyldninger.

 

Med klassikere som ”Someday”, ”The Actor” og ”25 minutes”, blev anden akt skudt i gang. Det genkendelige løftede tilskuerne en smule, der loyalt sang med på ungdomsmelodier. ”I’m not an actor, i’m not a star, and I don’t even have my own car”, gjalder i et sammensluttet kor ud over salen som ved højdepunktet til årets store landsbybal.

 

Lysshowet under koncerten var veludført, og ligeså den lydtekniske del. Personalet på Elværket modtog endnu engang aftenens gæster med høflighed og mærkbart engagement.

 

Alt i alt var koncertens første del hverken overbevisende, ej heller nytænkende. De endnu friske fyre kørte den sikre genkendelige stil. Tilstrækkeligt? Ja, men ikke ben-fejende-godt på nogen måde. Anden del var mere imponerende med en større variation af tempo samt bedre kemi med publikum.

 

Dog lå aftenens oplevelse på den lade side og formåede ikke at imponere jeres udvalgte anmeldere.

 

2 af 5

Lyden af gammel dansk rock 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

STÖJ anmelder Saybia på Elværket

Af: Marie Brandenborg Pedersen & Emil Hansen 

 

 

 

 

Indrømmet, jeres anmeldere har ikke levet længe nok til, med egne øjne, at have oplevet de fleste af dansk rocks dinosaurer græsse som uskyldigt ungkvæg. Overskriften skal derfor afspejle vores syn på Saybia, som værende “lyden af gammel dansk rock”. Et kig rundt i Elværket afslører da også, at vores alder lige inden kørekortsgrænsen, ikke er fællesnævneren. Salen er fyldt med mennesker i alderen 35-50 år.  

 

Klokken er 20.48 da roadien stemmer den sidste bas. Salen emmer af spænding og begejstring – dj’en har sørget for lækker opvarmningsmusik og gi’r et godt førstehåndsindtryk af koncerten.

 

Præcis 21:02 træder bandet frem. Scenen belyses med lilla nuancer og de første strofer rammer tilskuerne. Der er en afdæmpet atmosfære i salen. Vi kan tydeligt mærke, at publikum nyder og kender musikken. De føler sig tilpas i deres tilstedeværelse.

 

LIVET HAR SAT DYBE SPOR 

Efter første nummer tændes alt lys. Det lilla univers forvandles til hvidt og vi får en kort beskrivelse af næste nummer. Ting som; hvorfor det blev lavet, hvor inspirationen kom fra og hvordan demoen blev bragt til live. Alt sammen meget fascinerende og intimt.

 

Selvom der fra start til slut i koncerten foregår mange små og sjove dialoger med publikum, så er det som om der mangler lidt nærvær fra bandet. Vi mangler at “føle” dem lidt mere undervejs. Bassisten kunne vi også godt bruge noget mere af. Vi kunne tydeligt høre bassen, men vi lagde ikke mærke til den dygtige musiker før efter tre numre. Hans position gemt væk mellem trommesæt og guitarist var lidt ærgerlig.  

 

Der er ingen tvivl om, at disse fem mænd, på hver deres måde, har været ramt af en del hjertesorger og været igennem hårde stunder i livet. Da forsanger Søren Huss tilbage i 2007 mistede sin kæreste og samtidig nær havde mistet sin lille datter i et tragisk færdselsuheld, satte det sig naturligvis dybe spor. Efterfølgende blev musikken en slags terapi, hvor Huss kunne finde trøst og mening med livet. De fleste af deres sange omhandler kærligheden til livet, hvilket giver os et rørende indblik i deres inderste. Et inderste som står i skarp kontrast til den ydre fremtoning, som skriger rock’n’roll.

 

GAMLE TRAVERE VÆKKEDE PUBLIKUM 

Da viseren på uret passerer 22:18, kan man mærke noget af det savnede nærvær er begyndt at indfinde sig. Bandet har trukket nogle af de gamle travere frem i manegen - heriblandt “The day after tomorrow” - og det har i den grad vækket publikum. Der bliver danset, skrålet og skålet fra baren og helt op på scenen.

 

Efter koncerten fik vi en lille snak med Jes, der spiller keyboard i bandet.

 

“Den lange pause vi har haft uden Saybia, har gjort at vi hver i sær har fundet os selv som mennesker og musikere. Vi har fundet tilbage til at bandet er 100 procent det vi vil. Vi mødes så vidt muligt hver tirsdag og får spillet noget musik. På den måde skaber vi en god stemning omkring sammenholdet og den fælles glæde ved at spille musik sammen i et band”.

 

Fem forskellige mænd, fem forskellige instrumenter, fem forskellige individer, men med en masse tilfælles, har givet os en rungende og essentiel oplevelse. Det er 12 år siden Saybia sidst spillede i Holbæk og at dømme ud fra klapsalverne, har publikum hungret efter et dacapo.

 

3 af 5

Revolution? Nej! Shotgun? Ja!  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

STÖJ anmelder Shotgun Revolution på Elværket

Af: Sofie Eske Hansen 

 

 

 

Når der står Shotgun Revolution med support fra Æter på plakaten, så har man på “fornemmeren”, at det bliver en hed omgang. Lørdag den 12. marts var drengene tilbage i Holbæk - en by som betyder meget for bandet.

 

Med inspiration hentet hos klassiske hardrock-navne som Black Sabbath, Deep Purple, Led Zeppelin,  AC/DC,80’er-metal- og hardrocknavne som Metallica og Guns N’Roses er der blæst til angreb fra første guitarriff. Det meste lyder som noget man har hørt før, men det gør overhovedet ingenting - med de inspirationskilder er genkendeligheden blot et plus. 

 

Det ville være at lyve, hvis jeg sagde at Elværket var tæt pakket, da jeg ankommer en halv time efter at dørene er åbnet. De publikummer som har fundet vej, lader dog til at hygge sig med skummende fadøl. Gennemsnitsalderen er et sted mellem 35 og 45 år. Der er også et par stykker under 20, men det der overraskede mest er to mænd, som lignede de var et sted i tresserne. Selvom de fleste har alderen til fælles er der alligevel stor forskel på folk. Der er mænd i skjorter, kvinder i kjoler og tatoverede mænd, som ligner de er på vej til det næste møde i motorcykelklubben.

 

Lidt over ni træder opvarmningsbandet ‘Æter’ på scenen. De lever sig ind i musikken og har en fest på scenen, men man kan godt høre på publikum, at det ikke er dem de er her for. De spiller i fyrre minutter før de bliver smidt af scenen. Til stor fortrydelse for bandet selv, for det er lige før deres sidste nummer (som samtidig er det bedste, ifølge dem selv).

 

ET MUSIKALSK DEJA VU 

En lille time efter Æter’s entré, indtager fem sortklædte mænd scenen. Der er - helt som ventet - gang i den med det samme. Shotgun Revolution kommer med pistolerne trukket. Efter de første to sange er der kommet godt gang i publikum. Det er også her vi hører om bandets interne væddemål: Kommer der mere end 80 mennesker? Det gjorde der heldigvis så nu skylder forsangeren den ene guitarist en flaske vin.

 

Ind i mellem numrene er der også tid til snak med publikum. Det viser sig at de kender og kan huske et par stykker der står oppe foran. Vi får også at vide at det var i Holbæk der for første gang var nogle der troede på, at de kunne finde ud af at spille musik. Om det blot er en sang fra de varme lande står hen i det uvisse, men det virker på publikum…

 

Da Shotgun Revolution har affyret deres sidste skud en halv time inden midnat, står jeg tilbage med en fornemmelse af at have oplevet det hele før. Det på trods af at jeg aldrig tidligere har hørt Shotgun Revolution og at drengene ikke just har fået voldsomt med spilletid i radioen. Deres rockunivers lyder simpelthen trygt og godt - med streg under det sidste. De drenge har uden tvivl fået en stor skål varm rock til morgenmad igennem hele deres opvækst.

 

3 af 5

Sidste tur i manegen med Shaka

STÖJ anmelder Shaka Loveless på Elværket

Af: Michelle Danielsen 

 

 

 

Kom ikke og sig’, at Holbæk ikke byder på musikalske oplevelser. Jeg har fået æren af at anmelde Shaka Loveless, hvis koncert er den tredje i rækken med  en ny kunstner på godt en uge i Elværkets intime manege.  

 

På trods af, at det blot er fire år siden Shaka Loveless fik sin solodebut, så virker det, på lytteren, som om de har eksisteret siden Gasolin. Bandet har ikke kigget sig tilbage siden det hele tog fat og med gashåndtaget vredet helt i bund, har de haft en evne til at spytte ørehængere ud i et tempo, som kan gøre selv Usain Bolt forpustet. Mere end 35 millioner streaminger er det blevet til siden debuten i 2012 - imponerende.

 

Lørdag aften var Holbæk, og nærmere præcis Elværket, sidste stop i “Til Vi Ligger-turnéen”. Lad det være sagt med det samme - Shaka sluttede sin turné af med manér. Der var fest fra start til slut, og lækker musik gik hånd i hånd med glade mennesker og musikere.

 

Så snart man træder ind på Elværket, mødes man af opstemt snak og en behagelig afslappet atmosfære. Fra scenens store højtalere mødes vi af festmusik, som lægger bunden for en god koncertstemning. Da rummet er fyldt med både unge og ældre indtager supportnavnet, Jonas scenen. Med sin charmerende og blide stemme varmer han publikum langsomt op. Alt imens røgmaskinerne gør deres til at visualisere stemningen.  Jonas har sin egen lille fest på scenen. Med sin medbragte guitar og sit keyboard, kreerer han et behageligt lydtapet - perfekt til afslappet small talk inden det gælder hovednavnet.

 

‘ORNLI’ SYGT’ 

Efter Jonas’ optræden venter publikum spændt på Shaka Loveless, men han lader vente på sig. Spændingsniveauet ligger nogenlunde lige så tykt som røgmaskinernes dis, men der går længe med venten. Publikum bliver utålmodige og adskillige Facebook startsider lyser op i mørket. Lige inden den sidste glød af feststemning svinder ud, indtager bandet scenen og Shaka kommer stormende ind. Snak om “fashionably late”…   

 

”Hva så Holbæk, er I klar?” råber Shaka Loveless friskt til publikum. Hurtigt bygger bandet koncertstemningen op igen, og publikum skråler tilbage. Shaka Loveless ved hvordan man får publikum med - festen er skudt i gang!

 

Shaka både danser og synger i stor stil. Samtidig gør han koncerten personlig ved at give hånden og tage selfies med hele forreste række. Shaka glemmer heller ikke bandet, men roser jævnligt de energiske musikere. Især Birk på trommerne giver den fuld hammer hele vejen i gennem med sit engagement og enorme energi. Han kan altså et eller andet udefinérbart, ham Shaka. Glem alt om programmet af samme navn, men han har altså x-factor. Alt i alt var det en ”Ordntlig syg” koncert, som Shaka selv ville have sagt det!

 

4 af 5

 

Sjællændere charmeret af fynsk soulkonge 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

STÖJ anmelder Jakob Sveistrup

Af: Andrea Parslov Nørregaard 

 

 

 

Den dunkle belysning fra de tændte stearinlys på bordene skaber en intim og næsten romantisk stemning i det tætpakkede lokale på Halmtorvet 9A i indre by. PH-caféens gæster venter i spænding på aftenens underholder Jakob Sveistrup, der har inviteret sine gæster til fynsk soul og gang i den.  

 

Jakob Sveistrup blev i 2000 landskendt da han med sangen ”True to your heart” kaprede sig en flot fjerdeplads i den danske konkurrence Stjerne for en aften. Det er for de fleste alligevel først, når de hører frasen ”Tænder på dig”, at klokkerne begynder at ringe. Det var i 2005, at Jakob vandt det Danske Melodi Grand Prix med sangen, der sidenhen har været hans attribut.

 

I mange år stod drømmen som musiker livet standby, men elleve år senere er han nu ude med sit nyeste album til samlingen ”All in/all out”, der adskiller sig fra hans ellers særdeles poppede musik.

 

Det er netop dette album der er udgangspunktet for aftenen på Ph-cafeen. De tålmodige fans har ventet længe nu på nyt fra den 44 årige kunstner, så spændingen var stor inden scenelyset tændtes og musikken begyndte at spille op til Jakob Sveistrups første release-koncert i mere end ti år.  

 

Publikummet, der overvejende består af modne kvinder i alderen 40-50, bryder forstående ud i stor jubel da sangeren endelig går på, ti minutter over tid. Dernæst ryddes bordene af vejen, under instruktioner fra aftenens hovedpunkt selv. ”Det er min drøm at vi kunne holde det lidt højskole stemningsagtigt. I er jo til koncert” slynger han ud med et kækt smil på læberne tydeligvis underholdt af de mange damer der forfjamskede skramler rundt med stole og borde.

 

Da forvirring har lagt sig, spiller bandet op, og festen begynder. Den fynske soul konge er virkelig vendt stærkt tilbage og energiniveauet er på sit højeste. Humøret afspejles også heraf og publikummet sitrer af begejstring. Sveistrup formår fra start af at få tændt op under sine beskuere med sange som ”Damn good day”, ”Why do you do these things” og ”Tragic”.

 

Koret af stemmer blandt publikummet kan høres, da der bliver skrålet med på ørehængeren ”Make me an offer”, der i disse dage kan høres på radiostationen P4. Bandet selv holder festen i gang med humoristiske indslag. Taget løfter sig gradvist i takt med de soul inspirerede singler, der runger ud af forstærkerene, som en efter en bliver modtaget med stor entusiasme.

 

Følelserne kommer også i spil, da charmøren krænger sit hjerte ud i det mere dæmpede nummer ”Ohnono”, der fugter øjnene på flere af cafeens gæster.  

 

Aftenen sluttede af med utallige skulderklap og overvældende ros fra de imponerede fans, da bandet uddelte autografer, knus og selfies. Med en fadøl i hånden og et stort smil om læberne kunne Jakob Sveistrup se sig tilfreds med endnu en succesfuld aften, hvor det nye album vakte glæde og begejstring hos de lyttende.

 

Alt i alt må det konkluderes at koncerten på Ph-cafeen i København var en kæmpe succes. Lyd, lys, musik og performance var beundringsværdigt og beskuerne underholdte. Intimt, energisk og pragfuldt.

 

Det var i sandhed en Damn good day...

 

4 af 5

Pssst! Har du ikke allerede være der, så ta’ lige et smut forbi vores facebookside og giv den et like - så bli’r vi så glade….