‘ALENE’ - KORTFILM  

STÖJ/FILMRULLEN

Af: Emil Hansen 

 

Hvis man fjerner alt det, der kan have indflydelse på en selv og laver et aftryk af sig selv, hvad betyder det så for resten af verden? ‘ALENE’ er en kort, rå visualisering af at være komplet alene.

“Bad Lip Reading” - det’ sjovt…

 

STÖJ/FILMRULLEN

Af: Emil Hansen 

 

Snevejr i slutningen af april. Eksamenstid lige rundt om hjørnet. En kæreste der ikke længere er der. Joooohh, der kan være mange grunde til at man trænger til et godt grin. Et af dem som kommer rullende helt nede fra mellemgulvet uagtet at man sidder helt alene foran sin computerskærm.

 

Nu er det jo individuelt hvad der frembringer smil og latter. Fremover vil vi, i hver udgave af STÖJ, komme med vores bud på en grinebidder. Vi vil gennemtrawle YouTube og andre dele af nettet, og præsentere et lille udpluk, der - om ikke andet - får smilet frem hos redaktionen.

 

I denne udgave har vi kastet os lår-klaskende over YouTube-fænomenet “Bad Lip Reading”. Der er mange at vælge imellem, men vi har udvalgt 6 klip som kommer forbi NFL, ‘Walking Dead’, ‘Hunger Games’, ‘Star Wars’ og det amerikanske præsidentvalg - en lille halv time med lattergaranti.

 

Måske har du stiftet bekendtskab med det tidligere - måske ikke. Faktum er at der sidder nogle funny guys et sted derude, som udfører et eminent godt arbejde med at “eftersynkronisere” forskellige personligheder, så volapyk på magisk vis forvandler sig til ny virkelighed.

 

Har du et godt tip til noget du synes er sjovt, så send det til os på stoj.red@gmail.com eller send os en besked på vores facebookside.

 

Enjoy!

‘A Time Of Few Words’ - en western midt i Tølløse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

STÖJ/FILMRULLEN

Af: Medielinjen på TSE 

 

Kan man lave westerns på medielinjen, og hvordan ser en western overhovedet ud i Tølløse?

 

Filmeleverne på medielinjen tog udfordringen op og lavede denne fine lille genrefilm. Lydeleverne skabte den helt rigtige lydside i vores lydstudie bagefter.

Skønhed fanget på film 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

STÖJ/FILMRULLEN

Af: Cirkeline, Hannah & Sofie 

 

Skønhed kommer i mange former, farver og indpakninger. Cirkeline, Hannah og Sofie fra medielinjen har begået denne lille film om emnet.

 

Hvordan reagerer mennesker på, helt uforvarende, at blive anerkendt for deres skønhed? Det er der kommet en meget rørende lille film ud af, som på skønneste vis fanger og gengiver den ægte glæde ved anerkendelse.

3 tips til succes på Youtube

STÖJ/FILMRULLEN

Af: Emil Hansen 

 

Youtube er stadig et voksende Forum. Med over en milliard brugere og 300 timers nyt content i minuttet, er det svært at skille sig ud, hvis man er Youtuber. Her er 3 enkle tips til hvordan man får succes på Youtube, inspireret af succesrige Youtubere.

 

Originalitet 

Et vildt logo med dubstep i baggrunden flimrer ind over skærmen. Logoet toner ud i sort og startskærmen til Minecraft dukker op. Man ser det utallige gange på diverse youtuber Forums. Medmindre man er en usædvanlig stor Minecraft entusiast, ville man aldrig følge samtlige youtuber med det content. Man ville følge den, der stikker sig ud, på den mest underholdende måde. Derfor er det vigtigt, at man er original. Vil man lave en ”ask me” video skal man gøre det på en måde, som ingen har set det før. Vil man promovere sig selv og konstant være spændende, er man nød til at være nytænkende hele tiden. Man er nød til at skille sig ud og skabe sin egen trend. Ellers kan følgerne lige så godt følge en anden. Vær original og så skal de rigtige følgere nok komme.

 

Dedikation 

Jo mere tid man lægger i sine afleveringer i skolen, des bedre bliver karaktererne - det samme gælder for en Youtube kanal. Man er nød til at være dedikeret omkring sin kanal og det skal være noget man har lyst til at bruge tid på. At være dedikeret til sin kanal, handler ikke kun om at få en idé. Idéen til en video eller et længere varende projekt, er det nemmeste skridt mod resultatet. Efter idéen kommer handlingen, og det er her, at man skal være mest dedikeret. Det sværeste ved at lave en video er at lave den. Sæt tid af og producer videoen.

Tålmodighed 

Medmindre man får en viral video (det er nogle helt andre tips), så tager det tid at få følgere. Rigtig lang tid. Selvfølgelig synes man selv, at de videoer man producerer er det bedste content på Youtube, som alle burde følge. Men følgere er sky og kræsne og de dukker kun op engang imellem. De fleste youtubere holder ikke engang 1 år, på grund af mangel på følgere. Vær tålmodig, så kommer følgerne en efter en. Bogstaveligt talt, en efter en.

 

De nedenstående tre tips er inspireret af forskellige succesfulde youtubere, såsom Luca Fersko, Casey Neistat og DSLRguide. De har været på Youtube er flere år og igennem flere forskellige kanaler, før de har nået den skare af følgere, som de har nu. Man skal være modig for at begive sig ud i et forum, hvor følgerne er kræsne, demokratiske og ærlige. Derfor kræver det originalitet, dedikation og tålmodighed for at opnå succes på Youtube.

 

Casey Neistat fortæller her om, hvorfor Youtube er så perfekt en platform.

Pssst! Har du ikke allerede være der, så ta’ lige et smut forbi vores facebookside og giv den et like - så bli’r vi så glade….