Hvordan endte jeg her? 

STÖJ/FYLDEPENNEN

Af Cille Marie Esbensen 

Har du nogensinde undret dig over nogle yderst mærkelige ting? Har du måske tænkt lidt for dig selv, hvordan endte jeg lige i denne situation? Det sker for mig hele tiden. Prøv at forestille dig:

 

Du keder dig. Du sidder i matematiktimen og er godt træt af parabler og diagrammer. Du kigger ned på dit bord. Der står noget på bordet. Det er en krusedulle og nedenunder står der: ”Made by Asta, TSE 08/09”.

 

Du kigger lidt nærmere efter. Krusedullen skal forestille en masse blomster. Så tænker du på blomster. Hvordan kan det egentlig være at man finder blomster smukke? Det er jo bare blade og stilke som dufter og ind i mellem har nogle flotte farver. Og hvorfor hedder det egentlig blomster? Hvad er en blomst? Hvem har dog fundet på ordet blomst? Gad vide hvad personen hedder? Måske var det en mand fra stenalderen som hed Arthur. Eller en kvinde fra romertiden som hed Augusta? Og hvad for et navn er Augusta lige? Er det inspireret af måneden august? Det er jo et drengenavn. Det er da egentlig lidt mærkelig at kalde sine børn efter en måned. Ligesom at kalde sin børn efter krydderier. Mynte. Kamille. Chili. Paprika. Paprika er et sjovt navn. Der er ikke særlig mange der hedder Paprika. Der er selvfølgelig den kendte danske skuespillerinde, Paprika Steen. Hvor gammel er hun egentlig? Det burde du lige google. Siden hvornår er det ”at google” blevet et verbum? Tænk at det kun er 17 år siden google blev grundlagt. Tiden går hurtigt. Det er også noget løbsk noget, tiden. Den går hele tiden. Man kan aldrig stoppe den. Den bliver ved og ved og ved. Ligesom dine tanker…

 

Vent hvor er jeg? Hvordan endte jeg her?

Realisering af en drøm 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

STÖJ/FYLDEPENNEN

Af Michelle Danielsen 

 

I morgen skal jeg lære at spille på min guitar, i næste uge skal jeg blive bedre til at skate, og snart skal jeg tjene en masse penge på det job, jeg har tænkt på at søge i Netto. Desuden vil jeg også lave mine lektier endnu grundigere, hjælpe mine forældre oftere med rengøringen og blive vegetar i den nærmeste fremtid. 

 

Sådan planlægger jeg ofte alt det, jeg gerne vil. Alt det jeg vil gøre i dag, i morgen, næste uge, næste år, men som jeg aldrig får taget mig sammen til at gøre. Jeg får bare ikke gjort alt det jeg så gerne vil, men udskyder det og kommer med dårlige undskyldninger. Så de projekter jeg drømmer at lære, gøre eller blive bedre til er fanget i mine tanker. Det vil sige min fremtid ikke bliver, som jeg ønsker og drømmer om. Ved mindre altså, jeg ændrer på det i dag, lige nu - gør noget.

 

Jeg glemmer at være nærværende, hvor jeg er. Prioritere mine planer og gøre det jeg helst vil. Jeg går rundt som en zombie i min egen verden uden at tage fat i mine drømme. Jeg glemmer ofte at få mit fokus derhen, hvor ting har en betydning for mig. Jeg får ikke skabt den fremtid, jeg gerne vil være en del af.

 

Alle de her udskydelsesmanøvrer er netop grunden til, at der er flere frivillige, flere der lever sundt, og flere som lever i integritet med dem selv. Vi er mange som bare udskyder tingene, og laver overspringshandlinger. Vi lader vores drømme stå på hylden og samle støv og lader vores fremtid gå sin egen gang. I stedet for at face vores udfordringer, tage os sammen, forlade vores tryghedszone og begive os ud i det nye, tager vi ikke ejerskab for vores fremtid.

 

Jeg og andre, som også nedprioritere deres fremtid, burde gøre det, vi virkelig brænder for. Finde hvor vores indre motivation ligger og så give den en skalle for at realisere det, vi inderst inde drømmer om. Sige “jeg vil det her” og ikke “jeg skal gøre det en eller anden dag”. Vi skal lære at prioritere vores dybeste ønsker øverst. Det er ikke det samme, som vi skal prøve at realisere alle vores drømme på én gang, så går man bare død, men prøve at realisere en eller måske to ting. Så kommer vi nærmere der, hvor vi gerne vil være i morgen.

 

Jeg vil personligt sætte mig realistiske mål og opfordre alle andre til at finde deres inderste drømme og prøve at realisere dem. Et mål er blot en drøm med en deadline. Jeg vil i dag skabe den fremtid, jeg vil leve i morgen.

 

I dag er den dag, hvor du skal skabe det, du gerne vil være en del af i morgen.

Wondering and dreaming… Is it all an illusion? 

 

STÖJ/FYLDEPENNEN

Af Cille Marie Esbensen 

 

Wondering.

Wondering about nothing and everything.

Wondering about feelings, clouds, music.

Wondering about doors, shoes, food.

Wondering, wondering, wondering…

 

It’s something we all do,

We wonder.

About what?

What is it?

Wondering, wondering, wondering…

 

It’s something we think of,

It’s a part of our thoughts.

But what controls our thinking?

It’s just like dreams, it’s a mystery.

Dreaming, dreaming, dreaming…

 

Dreaming.

Dreaming about what could happen.

Dreaming about what already has happened.

Dreaming about what we want to happen.

Dreaming about what we don’t want to happen.

Dreaming, dreaming, dreaming…

 

Why do we dream?

What controls it?

Is it our sub consciousness?

Is it our desire?

Is it our fear?

Dreaming, dreaming, dreaming…

 

What is all this?

Is it wondering?

Am I wondering about wondering?

Or what?

Is all this a dream?

ONCE WE WERE WHOLE  

STÖJ/FYLDEPENNEN

Af Felix Schulenburg Tuxen 

 

Glowing silver heart feels its bursting monologue

Grows sprained pierced ink wings

Flitter cleaving the ground behind

Embraces the tight locked sapphire night

With a rapid pulse of silver might

Descending out opaque fueled spells-escaping mumbling clouded stars

Far, far below

Permeate the black, black empty-And In its distance single glowing spark

A sea scrap graveyard

Of Infinite frozen sprocket wheels flows-silent forced aside in the fang of swift shadow wings

In a path of empty filled metal dispersed surrounds fury-thumping pulse-

Beating itself to end

Where wings soars calmly long

Against the all eye pupil piercing seashell orb

Gazing fervently forever slightly quiver Silver mirror of black star tear

Lovers in the broken light

Gone in a single long tight locked blink

Obscured vivid color dreams open once again

To sight dispersed silver heart shards breaking up the dark blazed between the silent wheels of time

Gazing all upon and returned in eyes-against the mind’s tied up lines

Blinking tearing up the void

Growing the distance embraced in space

Punctuates the air in tiny lightning projectile flares

Glowing silver heart shards-spike the infant’s eyes shut closed behind the fabric light

Laughing the innocent bright tones of an all knowing child

FIASKOFRYGT 

STÖJ/FYLDEPENNEN

Af Michelle Danielsen 

 

Når jeg står på en gyngende vippe og kigger over seks meter ned på vandets overflade, har et fuldkomment blankt Word-dokument på min computerskærm, venter spændt og nervøst ude foran døren før min mundtlige eksamen med censor og lærer, eller i sommers da jeg stod foran min efterskole, som kunne blive et flop eller en succes, der synes jeg det var svært at komme i gang! At tage det altafgørende skridt ud i det nye, skræmmende eller svære. Den følelse som fyldte mig var a la sommerfugle i maven, men sommerfuglene var bare byttet ud med arrige rotter.

 

Jeg var bange, usikker, angst, nervøs. Hvad hvis jeg nu lavede en gigantisk maveplasker? Hvad hvis mit Word dokument aldrig ville blive fyldt op med de ord som skulle udgøre min danskstil? Hvad hvis jeg dumpede til min eksamen? Hvad hvis jeg nu ikke at passede ind på efterskolen og aldrig ville få nogle venner?

 

Jeg kender alt for godt til den skræmmende følelse, man har, før man begynder på noget nyt. Det kan være uoverskueligt, svært og bekymrende. Måske er man bange, frygter for et nederlag. Virkelig mange dealer med fiaskofrygten. Frygten for at fejle er helt naturligt og har altid været en del af ungdomskulturen. Problemet kommer bare, når vi i dag stopper os selv i det, vi gerne vil, fordi vi er bange. Alt og alle skal være perfekt, og derfor bliver det utrolig skræmmende at starte. Tænk hvis man nu ikke for et 12-tal, er det så overhovedet godt nok? Kan det overhovedet betale sig at prøve? Så sidder man fast i tanken om at fejle i stedet for at springe ud i det og prøve.

 

Noget som virkelig kan få mit sind i kog, det er, når jeg spilder min tid på fiaskofrygten. Når jeg er bange for ikke at kunne klare en udfordring godt nok. Når jeg bruger min tid på overvejelser om, jeg bare skulle give op, ikke engang prøve. Om jeg bare skulle kravle ned fra vippen i svømmehalen. Så blusser min frustration op. Fanme nej om angsten for at fejle skal have lov til at bestemme over mig, og hvad jeg gør.

 

Så tager jeg en dyb indånding og tager springet fra femmetervippen, begynder at fylde dokumentet med ord, går ind til lærer og censor med ret ryg og selvsikker stemme og møder efterskolen med et smil. Når jeg først har taget beslutningen om at prøve, så er det ofte slet ikke så svært, som jeg frygtede. Min angst for at fejle havde gjort situationen nærmest umulig. Mine tanker havde kørt derudaf og dannet et kæmpe tankespind over alt det, der kunne gå galt.

 

Frygten er dog ikke kun en fjende, frygten er også vores ven. Det er frygten som for os til at være præcise, hurtigere, præstere bedre og gøre os umage. Det er frygten, som driver os videre. Selvom det er skræmmende at starte, bliver det altid meget nemmere, når man er startet.

 

Efter jeg har overstået en udfordring, er min glæde over, jeg prøvede meget større, end frygten var for at fejle, før jeg begyndte. Uanset om det blev en fiasko eller en succes, så gjorde jeg alligevel noget - jeg gav ikke op!

     

Selv når det er skræmmende at starte, skal man springe ud i det.

BLOODY RED LIPS 

STÖJ/FYLDEPENNEN

Af Andrea Parslov Nørregaard 

Lips so soft

Bloody red

Her mind is lost

She’s laying in her bed

Her teeth are flossed

And she’s bleeding soon to be dead.

Life is 

STÖJ/FYLDEPENNEN

Af Mette Nielsen

Life is not feeling good when others are feeling bad

Life does not give you limits, only other possibilities

Life is being thankful for what you have

Life can sometimes make you feel down, but it will only get better

Life make you different from others, but different is what makes you special

Life does not hand you the solutions, you have to seek them yourself

Life is not lasting forever, so start living it

Live life every day, as it was the last!

Livsberuset  

STÖJ/FYLDEPENNEN

Af Marie Brandenborg

 

Jeg er ikke fuld.

Det skal helt bestemt slås fast.

Vi har nogle retningslinjer, de skal overholdes - hvorfor skulle de ellers være til.

Jeg gad godt være fuld.

Det skal helt bestemt slås fast.

Men vi har nogle retningslinjer.

Jeg er her. Du er der.

 

Løb

Løb

Løb

 

Himlen lysner, solen skinner selv når det er nat - men kun når du smiler til mig.

Puderskyer rør min nøgne krop. Jeg ligger i græsset, spreder mine ben og arme. Er åben for kærlighed.

Bare vis dig, for søren da vis dig.

 

Du inspirerer mig.

Du fanger mig.

Du kysser mig.

 

Det handler om mig, men det burde handle om de henrivende, fabelagtige ord : os og vi.

Vores tær rør, kulden skær vi ser.

I vores øjne… I vores øjne kan vi se og høre hinanden uden at tale og flytte blikket, du ser min og jeg din sjæl.

Vandet laver ringe når vi svømmer væk og til og fra kysten.

 

Mit røde gardin stopper udsigten, men ikke mit lidenskabelige eventyr.

Pssst! Har du ikke allerede være der, så ta’ lige et smut forbi vores facebookside og giv den et like - så bli’r vi så glade….