Forord

STÖJ/02/2016

Kære læser

 

Velkommen til til den seneste udgave af STÖJ. Siden første udgivelse, har vi kæmpet med diverse tekniske børnesygdomme, men det er præmisserne, når man sætter nye skibe i søen. Vi har dog overvundet (de fleste af disse) og satser stærkt på at udkomme mere regelmæssigt fremadrettet.  

 

Denne udgave rummer mange fine sager. Vi har blandt andet fundet plads til den nye rubrik ‘FILMRULLEN’, hvor egne produktioner  af både stills og levende billeder vil finde vej. Det er også her vi finder og præsenterer små guldkorn fra fjerne afkroge af nettet. Det kan være sjovt, forfærdeligt, trist, eftertænksomt eller noget helt femte.

 

Du kan også læse om at være påvirket under sex i ‘BREVKASSEN’, læse en femstjernet koncertanmeldelse af ‘Ukendt Kunstner’ finde nye digte og tankestreger i *FYLDEPENNEN’, læse rejsedagbog fra Dubai og få en vinkel på vores fokus på penge og materielle goder i ‘UGENS…’ og meget, meget mere. Kort sagt: Der er masser af spændende læsestof i vente.

 

Fra næste udgave vil vi ændre formatet en lille smule. Vi kommer til at arbejde med et nyt tema hver gang. Et tema som kommer til at “farve” artikler, indlæg og billeder. Det vil være de samme rubrikker, men altså med det dogme, at ugens tema skal vinkle de enkelte indlæg. Vi starter ud med temaet “Sort”. Spændende at se hvor det ender henne….

 

VIND EN FED STÖJ T-SHIRT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi har fået trykt to forskellige limited edition STÖJ t-shirts. Vi udlodder en håndfuld af disse i en konkurrence på vores facebookside. Du kan deltage i konkurrencen ved at klikke på billedet eller linket her.

 

Sidder du med en god idé? Er der noget du mangler eller har du blot ris, ros eller kommentarer? Så tøv ikke med at sende os en mail på stoj.red@gmail.com eller smid en besked på vores facebookside.

 

God fornøjelse med denne udgave af STÖJ - vi ses igen om et par uger i en ‘sort’ udgave. issue’

 

Redaktionen

Pssst! Har du ikke allerede være der, så ta’ lige et smut forbi vores facebookside og giv den et like - så bli’r vi så glade….